Arbejdsområder

Ansatte omfattet af særlige beskyttelsesregler

For nogle grupper af medarbejdere gælder særlige beskyttelsesregler i forbindelse med afskedigelse eller forflyttelse. Valgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter samt medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer nyder en helt særlig beskyttelse, som kan variere fra det ene overenskomstområde til det andet.

Medarbejdere med særlige ombud (hverv som det offentlige pålægger en borger, og som denne er forpligtet til at udføre) nyder ligeledes en særlig beskyttelse. Her tænkes især på skolebestyrelsesmedlemmer, nævninge og domsmænd, vidner, kommunalbestyrelsesmedlemmer, medlemmer af regionsråd, valgstyrere og tilforordnede m.fl.

I tilfælde af spørgsmål i en situation hvor en ansat omfattet af særlige beskyttelsesregler skal opsiges, kan PN personalejura være behjælpelig med at sikre, at intet overlades til tilfældet, og dermed at alle paragraffer tages med i processen.

Læs mere under Opsigelse af medarbejdere og Fratrædelsesaftaler.